Velregulerede mennesker vil hurtigt opfatte, hvis de utilsigtet overskrider en andens persons grænse og undskylde for deres adfærd.
En prædator kan her have et andet formål, helt bevidst at teste, hvor grænserne er for at se om de kan flyttes. Dette kan ske via manipulation.
Her beskrives syv overordnede principper for manipulation af Gavin de Becker som er værd at være bevidste om:
- Lånehaj.
Der stiftes en ”gæld” os den udvalgte person som derved giver dårlig samvittighed i den nødvendige afvisning. Eksempelvis hjælper en ukendt person med at vise vej og insisterer så på at gå med efterfølgende. Høfligheden kommer igen på tværs, her skal der lyttes efter ens intuition. - Uopfordret løfte.
Der gives et løfte uden nogen opfordring. Eks: ”Jeg lover at gå når jeg har lånt toilettet.”. Vedkommende kan se at du er i tvivl og skal overbevises om at lukke døre op, formentligt fordi din intuition siger dig at noget er forkert. Det uopfordret løfte er så og sige et “spejl” der viser at intensionen ikke er oprigtig. Lyt til den - Detaljer.
For mange detaljer slører over at der bruges en usand historie som døråbner i samtalen. Hvis folk fortæller sandheden, så føler de sjældent et behov for at pynte på historien. Hvis folk lyver, selvom det måtte lyde sandsynligt for modtageren, kommer de ofte til at bruge for mange detaljer idet de selv ved at der fortælles en løgn. - Overhører nej.
”NEJ” bliver ignoreret og ikke respekteret gentagne gange. Det er afgørende at man her står fast ved sit “Nej”, hvad enten det givet med kropssprog og/eller understøttet verbalt. Det er et forsøg på kontrol når andre bevidst overhøre ens “Nej”. Samtalen skal ophøre efter der klart er sagt fra der må ikke blive forhandlet om dit “NEJ” - Tvungen holdånd.
Der bruges ”vi form” alt for hurtigt, for at skabe en præmatur følelse af holdånd og sammenhørighed. Dette vil gøre afvisningen svære at håndhæve, igen kommer et høflighedskodeks tværs. Dette er sofistikeret manipulering som ikke er tilfældig, men målrettet og bevidst.
- Typecasting.
Her udfordres byttet ved at blive sat i bås som: ”Nåh du er den snerpede type, der ikke kan tage imod hjælp!”. Målet er her at fornærme, udfordre og få dig til at blive i dialogen. Hvad en fremmede mener om dig er ligegyldigt, her er det blot at besvare med stilhed. - Venlig og charmerende.
At være venlig og charmerende er i sig selv ikke negativt, men det bør ses som at man bliver ”charmeret”. Det er en bevidst handling og ikke en grundlæggende menneskelig egenskab. I samspil med en eller flere af ovenstående handlinger bør det få den røde advarselslampe til at lyse.