Author: THOR

Introtræning d. 29. januar

Søndag d. 29. januar fra 16.00-19.00

Workshoppen vil være et mix af teori samt enkelte fysiske færdigheder. 

Du vil gå derfra med en fornyet viden om konflikthåndtering under stress, samt med simple værktøjer der vil fungere for de fleste når de går ud af døren.

Den fysiske kontakt vil være begrænset, alle kan deltage.(+18 år) Der vil således være fokus på viden og teori om undgåelse samt konflikthåndtering. Vores klip kan se voldsomme ud, men der er stor fokus på sikkerhed og til denne workshop vil der ikke være noget modtryk for nye deltagere!

Pris: 300 dkr.

Skriv på niels@selfprotection.dk for mere info.

Vil du spille tennis med et bordtennisbat??

Nej vel! – Ligeledes vil det også gå galt hvis du står til den lokale badminton-turnering med en tennisketcher.

Der er forskel på reglerne, principperne og udstyr. Der kan måske være størrelser der kan bæres over fra den ene sport til den anden, eksempelvis hvis man har et godt boldøje, men det er vist også det.

Det samme gælder med realistisk selvforsvarstræning vs kampsport og kampkunst. Det er og bliver forskellige dicipliner. Man kan ikke bare overføre træning fra den ene del til den anden. Baggrund, formål og principper er vidt forskellige.

Kampkunst er typisk med et historisk afsæt som er udviklet i en tidsperiode der er markant anderledes end i dag. Der bruges ofte teknikker som kun virker når de udføres i en helt specielt kontekst, i en helt speciel afstand og tilsvarende en afstemt hastighed. Det er principper og meget teknikker som skal udføres perfekt, men under lav stress. Der er ikke fokus på forebyggelse, dialog, nedskalering, etc. Når det så er sagt så giver kampkunst meget godt til dem der træner det, men der udestår mange væsentlige elementer i forhold til et realistisk selvforsvar.

Kampsport er med fokus på det sportslige element. Her trænes typisk efter rammer som er knyttet til reglerne for en kamp. Der er størrelser man må og en masse man ikke må. Der er pointgivende handlinger som ikke nødvendigvis afgører en kamp, men som er nødvendige at kende og kunne såfremt man vil vinde. Alt i alt et ret komplekst regelsæt fra kampsport til kampsport. Fokus er på sporten og dens regler. Der er stadigvæk rigtig meget godt at hente fra mange kampsportsgrene idet man lære intensitet, at ramme og blive ramt. Ikke en uvæsentlig størrelse såfremt man skal stå i blæsevejr. Som for kampkunsten indgår der heller ikke her viden om forebyggelse, afgrænsning, nedskalering etc.

Selvforsvar er anden størrelse. Det handler primært om dit “selv”, dit ego, her at kende dit nervesystem når du kommer under ekstrem press.

Med viden kan størstedelen af konfrontationer helt undgås. Det handler ikke om en paranoid tilgang til verden, men en sund opmærksomhed når man bevæger sig i det offentlige rum. Dernæst så er der de tættere relationer og generel grænsesætning. Hvis man har svært ved at sige fra overfor sine venner, arbejdsgiver eller partner, så er det nok også sandsynligt at afgræsningen ikke er krystalklar såfremt det er en fremmed der henvender sig. Afgrænsning er ikke noget der kun sker i en konfrontation på gaden, det er en fast del af vores alles hverdag.

De konflikter der ikke kan undgås skal håndteres korrekt. Kan du tale konstruktivt fra dig selv under press?, med fokus på en tålelig løsning for begge parter? Det skal læres og trænes, få kan og mange går helt i sort når de møder et scenarie for første gang med en insisterende og aggressiv modpart. Vi ser ofte at det er den verbale del der er sværest for mange. Det er uvant ofte bliver det håndteret med agression som eskalerer situationen eller en frysningsrespons som heller ikke gavner situationen.

I den fysiske del er selvforsvar markant anderledes end kampsport og kampkunst. Der er ingen regler på gaden, der er ingen dommer der fløjter når man rammer gulvet. Der er intet gulv, der er asfalt, beton, knust glas, sur øl og urin hvis det sker på natklubben. Det er ikke stedet man frivilligt går ned og ligger en arm- eller benlås. Læg dertil våben og flere modstandere.

Ingen selvforsvarsprincipper kan dække alle situationer, men alle er enige om at våben er blevet en fast del af gadebilledet, ligeledes flere modstandere, hvorfor dette skal være en fast del af træningen. Vigtigste element her er dog skift i indstilling/mindset, man skal vende rollerne 100 % i det øjeblik det bliver fysisk.

Slutteligt er der træningen. Den SKAL være afstemt den enkelte idet vi alle har forskellige tolerancetærskler. Det kan ikke lade sig gøre at afholde kvalificeret undervisning i store hold. Når den enkelte er klar, skal modtrykket øges gradvis. Det handler om at bygge den enkelte op til at kunne stå i en ekstrem situation. Til sidst vil man kunne gå ind i et scenarie der indeholder en verbal del som måske kan lukke konflikten og det kan også udvikle sig til en all-out selvforsvarsituation som kræver en høj grad af magtanvendelse. Det handler om at træffe kloge beslutninger under press, hertil agere ekstremt og målrettet såfremt situationen måtte kræve dette.

Det kræver viden, vilje og træning, det kommer ikke af sig selv.

Vi underviser efter nedenstående principper og prioriteter. Det er en fast del af træningen og undervisningen. Diagrammet kræver forklaring, men giver alligevel en god indsigt i, hvor meget andet der er i et realistisk selvforsvar end blot den fysiske “kamp”.

THE MATRIX FOR CONFLICT MANGEMENT

SELF-PROTECTION: PRIORITIES IN TEACHING AND TRAINING

THE MATRIX FOR CONFLICT MANGEMENT is our core in the first two focus points at THOR self-protection Copenhagen: 

  • VIOLENCE PREVENTION 
  • CONFLICT MANGEMENT

The Matrix gives the student and instructor immediately access to useful information, priorities, and principles. 

Self-protection is much more than the physical skills that is needed in an in-fight situation.

Its’ very much about information about how to avoid difficult situations in the first place. Knowing the timeline in a conflict and most of all about understanding and being in sync with how you use your own verbal and nonverbal communication.

Lastly is the aftermath from an event. Often overlooked in many aspects, the mental first aid and potential trauma that might emerge months or years after the event.

Getting important information out.

We have collected principles and information that we find essential and have orchestrated everything in a matrix/timeline. 

This is our take, so it might not fit into your needs or place on earth, but we have tried to make it as universal as possible. 

From this Matrix we prioritize the first two main pillars in our instruction and training.

Secondary, for those that want more we teach and train: 

  • INFIGHT SKILLS AND TACTI’S. 
  • ACTIVE ROLEPLAY
  • EMOTIONEL CONTENT

THOR self-protection – what we teach and train –

𝐕𝐈𝐎𝐋𝐄𝐍𝐂𝐄 𝐏𝐑𝐄𝐕𝐄𝐍𝐓𝐈𝐎𝐍

See the signals before the situation escalates. What to look for, how to act while it’s still just a “spark” and not an uncontrollable bonfire. Intuition is a strong ally. Accompanied with an analysis of your current situation and relations, the process of identifying “red flags” in your surroundings, can enhance the signals your intuition is giving you. The goal is to prevent dangerous situations, and often also give a better understanding of the dynamics in your different relationships.

𝐂𝐎𝐍𝐅𝐋𝐈𝐂𝐓 𝐌𝐀𝐍𝐆𝐄𝐌𝐄𝐍𝐓

80 % of fights(approx.) between males are based on an ego- or status-based conflict. These conflicts can be avoided and de-escalated 100 % We teach and train these abilities just as any other physical skill. 20 % of conflicts are predatory threats, and here you must approach differently.

𝐈𝐍𝐅𝐈𝐆𝐇𝐓 𝐒𝐊𝐈𝐋𝐋𝐒 𝐀𝐍𝐃 𝐓𝐀𝐂𝐓𝐈𝐒

For those that want the physical skills to handle a violent situation. If there is no way around it, you must use force to create the window in time to get to a safe place. We teach skills that are simple and tested under pressure. Situations with multiples and methods against weapons are prioritized.

𝐀𝐂𝐓𝐈𝐕𝐄 𝐑𝐎𝐋𝐄𝐏𝐋𝐀𝐘

Active and realistic roleplay is the foundation in all our scenarios. It’s driven by the situation and by the dialogue from both parties. When the student is ready, force and aggression will be increased to mimic a real-life scenario.

𝐄𝐌𝐎𝐓𝐈𝐎𝐍𝐄𝐋 𝐂𝐎𝐍𝐓𝐄𝐍𝐓

We each have our own “boiling point”. It’s the emotional outburst that is often the first attack in a conflict. If you are used to shallow water, high waves won’t be easy to navigate in. That’s the same with the emotional content in a conflict or a scenario. It will be trained gradually as students become better role-players. The goal is to expand the window of tolerance for emotional content, this with respect for each student’s capacity. Your emotions and mindset are the most important part in any response to violence. Actions driven by emotions and mindset can eclipse physical size, strength, and skills.

𝐕𝐈𝐎𝐋𝐄𝐍𝐂𝐄 𝐏𝐑𝐄𝐕𝐄𝐍𝐓𝐈𝐎𝐍 𝐚𝐧𝐝 𝐂𝐎𝐍𝐅𝐋𝐈𝐂𝐓 𝐌𝐀𝐍𝐆𝐄𝐌𝐄𝐍𝐓 𝐢𝐬 𝐫𝐞𝐥𝐞𝐯𝐚𝐧𝐭 𝐟𝐨𝐫 𝐞𝐯𝐞𝐫𝐲𝐨𝐧𝐞.

𝐈𝐍𝐅𝐈𝐆𝐇𝐓 𝐒𝐊𝐈𝐋𝐋𝐒/𝐓𝐀𝐂𝐓𝐈𝐒 𝐚𝐧𝐝 𝐀𝐂𝐓𝐈𝐕𝐄 𝐑𝐎𝐋𝐄𝐏𝐋𝐀𝐘 𝐰𝐢𝐭𝐡 𝐄𝐌𝐎𝐓𝐈𝐎𝐍𝐄𝐋 𝐂𝐎𝐍𝐓𝐄𝐍𝐓 𝐚𝐫𝐞 𝐟𝐨𝐫 𝐭𝐡𝐨𝐬𝐞 𝐭𝐡𝐚𝐭 𝐰𝐚𝐧𝐭 𝐦𝐨𝐫𝐞.

Training starts again the 2.th of August at 19.00-20.30 We train in small groups with dedicated people from all walks of life.

U.T.O.P.I

Det er faktisk ikke det rene utopi, men UTOPI er et nyttigt huskeord i forhold til aktioner der eskalerer en konflikt. Dette gælder i alle relationer og hvor mennesker mødes. På p-pladsen, på gaden, i en bar, i supermarkedet eller hvor man kunne forestille sig at ramle ind i en uoverensstemmelse, men også i de nære relationer eller på arbejdspladsen. Det er universelt for hvordan vi kommunikerer.


Normalt vil vi fokusere på hvad der er godt at gøre, men her er det nødvendigt også at nævne det der forværrer chancerne for en god udgang på en uoverensstemmelse.
Følgende handlinger er konfliktoptrappende:

Hvis du:

  • Udfordrer
  • Truer
  • Ordre, dvs giver ordre
  • Provokerer
  • Insinuerer at den anden er forkert.

Lad os tage et par eksempler:

  • Tag det roligt! (Der er aldrig nogen der er blevet rolige af at få denne ordre, ligeledes gør man dem i nogle kontekster forkert, så 2 ud af 5 på denne)
  • Slap af! (Som ovenstående, den kommer utroligt nemt ud som noget af det første, men det hjælper ikke!)
  • Nu synes jeg at vi skal opføre os voksent! (Vi-formen bløder det lidt op, men det ændrer ikke på at der også her insinueres at den anden har en barnlig opførelse)

Det giver sig selv at: udfordringer, trusler eller provokation vil virke konfliktoptrappende. Det er svære at se, når der reelt gives ordre i dialogen, ofte i samspil med at det insinueres at den anden er forkert eller gør forkerte ting.

Nedskallering skal tage afsæt i at man oprigtigt er interesseret i at løse den givne konflikt, dette med en god fysisk afstand og et øje for at der er en dialog som er konstruktiv. Det handler om empati, og det starter med dig selv.

Første gode ingrediens er således at man genkender og forstår den andens følelser og frustrationer. Anden vigtige ingrediens er ro, bevar roen også selvom man mærker adrenalinen pumpe løs indeni. Det handler om ikke at lade følelserne løbe afsted med handlingerne.
Tag afsæt i dig selv og tal ud fra dig selv. Bliv mest muligt i jeg-form.

Dernæst LYT, hvad er det der bliver sagt? og hvad menes der? når man taler selv, så har man det med at lukke ørene, afsættet skal være at man lytter aktivt og forholder sig til problemet og ikke personen. Spørg ind, hvis du er i tvivl om, hvad der menes.

Ofte i en tvist eller statusbaseret konflikt vil et givent subjekt selv forslå løsningen: “Du sidder på min stol, skrid!“. Her kan man så vælge at tage diskussionen om ret, rigtigt og rimeligt, men hvis en gut står med sit slæng bag sig og du måske er kommet til uforvarent at sætte dig på hans faste stol, så er det jo blot at flytte sig, løsningen bliver givet af modparten med det samme og ingen behøver at gå i stykker. Egoet og ens egen monkeybrain SKAL være i kontrol i en sådan situation. Den indre hangorilla vil her ofte have lyst til at slå sig løs…

Det handler ikke om at få ret, men at finde en udvej for begge parter. Specielt når alkohol og rusmidler er involveret så er det en springfarlig cocktail som ofte forkorter det tidsmæssige forløb i en konflikt. Insisterer du på at få ret, så bliver det en ensidig løsning som ofte vil resultere i en opskallering. I yderste konsekvens kan det ende med død for den ene eller anden part efter et slagsmål. Det er ALRDIG det værd at stå på sin ret i en sådan kontekst, konsekvenserne kan blive livsforandrende for begge parter.

Eksempler på en aktiv verbal kontrol af situationen. Nogle “go-to” sætninger som man kan have klar. Fællestrækkene er her at der fokuseres på problematikken og ikke på personen.

Eksempler:

  • Jeg kan se at du er vred, jeg vil rigtig gerne løse det her vi står med nu, hvad tænker du vi kan gøre? (Endnu bedre kom med en løsning men læg op til en dialog om problemet!)
  • Hej! Hvad kan jeg gøre for dig? (For en total fremmede, med en agenda om at se, hvor dit ego kan pustes op, vil det her hurtigt blive afdækket hvad henvendelsen handler om)
  • Hey! det var på ingen måde min mening at genere dig, men jeg har brug for at du ikke kommer tættere på nu, det handler ikke om dig men jeg har det svært ved at folk kommer for tæt på mig, Jeg er oprigtig interesseret i at løse det her for os begge to!
  • Hey! Det kan jeg godt se når du siger det på den måde. Sorry, det var ikke min intension.
  • Hey!, jeg vil på ingen måde udfordre dig, synes bare det er en ret cool trøje du har på, hvor har du købt den?

Der er uendelige måder at konfliktnedtrappe på. Her skal vi ikke komme med nogen facitliste men gerne pege i retning af principper der hjælper og handlinger som forværer situationen. Dernæst, som alt andet der er uvant og måske ikke falder naturligt så skal god konfliktnedtrapning trænes. Her med fokus på såvel det talte sprog som kropssproget.

TÆNK-TAST-TAL: For den måske ældre generation vil der nok være genkendende nik til disse ord som havde til formål at give en klar kommunikation når man taler over en radio. Det er ikke som en telefon eller en dialog ansigt til ansigt, hvor man meget nemt kommer til at tale i munden på hinanden. Signalet går kun den ene vej, dernæst den anden vej.

Princippet holder endnu: TÆNK, hvad vil du sige, der kommer sjældent noget rigtig godt ud af det, hvis kan bare åbner munden og lader ordene flyde. Dernæst se, at du også har fat i din modtager verbalt og non-verbalt, at vedkommende er klar til at modtage information fra dig. (TAST) Nu kan du levere dit budskab, gør det roligt, klart og kortfattet (TAL). Herved er det dig der aktivt kontrollerer tempoet i dialogen og derved situationen i sin helhed.


Det er i den tidlige kontakt at man får fastlagt, hvad man står med. Er det en ego/status baseret konflikt?, så skal det være muligt at tale den ned og væk. Men det kræver at man kan håndtere sit eget ego og ikke reagerer med følelserne. (det er reelt en traumerespons der vækkes, her “kamp”)

Man skal forblive kognitiv og finde løsninger for begge parter samtidigt med at der opretholdes en afstand. (Situationskontrol)


Bliver der IKKE lyttet, er dialogen ikke konstruktiv og bliver der talt “hen over hovedet” uden respons, så skal man holde øje med øvrige signaler der indikerer at konflikten er ved at udvikle sig: knyttede hænder, sammenbidt udtryk, modpart kigger væk, farveskift i hud, kortere sætninger, skjulte hænder, ben skifter stilling.

Sker en eller flere af disse i samspil med at anden part lukker afstanden og du vel og mærke ikke kan fjerne dig fra konflikten og området, så er det ikke længere blot en “god fyr der blot har en dårlig dag”, så er det en trussel der skal håndteres og man skal være KLAR til at: indsætte et forebyggende angreb, alternativt blive angrebet.

Del 9: Er det relevant at lære selvforsvar❓

Når vi køber et hus, tegner vi en husforsikring. Når vi kører bil bruges sikkerhedsselen. Når vi tager kørekort, læres livredende førstehjælp. I skolen og på arbejdspladserne trænes brandalarmen og evakuering min. en gang om året. Samme tilgang bør tillægges når der trænes og læres selvforsvar, forudsat at dette er tilrettelagt og trænet med et relevant fokus. Det vil aldrig være en garanti for at undgå alle situationer eller kunne håndtere alle situationer, men det vil udvide ens ”værkstøjskasse” og give flere muligheder.

Det er en forsikring som forhåbentligt aldrig bliver aktiveret, men netop ved at lære om teorien i konfrontationer vil de fleste situationer kunne nedskalleres verbalt og måske generelt undgås. Faresignaler bliver tydeligere og man ser det ”røde lys” før man er halvt ude i krydset. Jo tidligere der ageres desto bedre, den fysiske respons vil og skal altid være sidste udvej. Her skal man kunne aktivere en mørkere side i sig selv der kan omgå de gængse moralsæt i vores samfund, for det er grimt og dystret at gøre skade på et andet menneske. Er der ingen anden udvej skal dette ske med et mindset og en effektivitet der sikrer ens egen overlevelse og selvbevarelse.

Du har ikke selv valgt dette, det er der en anden der har tvunget dig til.

Del 8: Den fysiske og mentale træning skal ligne virkeligheden

Et effektivt selvforsvar kræver at man stoler på sine fysiske og mentale redskaber. Dette opnår man først når disse er trænet, dernæst testet under forhold der kan minde om en virkelig begivenhed.


Man kan aldrig ramme de følelser og stemninger der vil være til stede i en overgrebssituation. Men man kan mindske afstanden mest muligt mellem træningssal og virkeligheden ved at implementere scenarietræning med aktive og aggressive rollespiller, pakket ind i beskyttelsesudstyr som leverer et modtryk der langsomt øges til et punkt, hvor momentet ikke tilbageholder aggression eller fysisk modstand.

Herved øges ens tolerancetærskel for at være i såvel det fysiske som i det følelsesmæssige spændingsfelt, ligeledes øves det at træffe beslutninger under ekstremt stress.

Instruktion og parathed til scenariebaseret træning.

Der skal lægges stor opmærksomhed på om instruktionen og træningen er passende og om den enkelte kan absorbere teorien og øvelserne. Denne tilgang vil ikke være for alle, ligeledes heller ikke relevant for alle.
Det kan være re-traumatiserende at arbejde med kroppen og disse emner. Har man uforløste traumer som enten er bekendte med eller som man måske ikke er bekendt med har instruktøren et stort ansvar i at støtte og observere den enkelte.

I det tilfælde at træningen ikke kan rummes, skal man henvises til hjælp med at forløse fortidens traumer, før det giver mening at arbejde med scenarier der vil fremmane en emotionel reaktion.

Del 7: Kamp – Flugt – Frys

Kamp – flugt

I det øjeblik det går op for ”den udvalgte person” at vedkommende er udsat for et overfald, eller nært forestående, aktiveres kroppens sympatiske system (populært kaldet speederen). Der igangsættes en række processer og hormoner som gør os stærkere og klar til kamp og flugt. Pulsen stiger, blodet løber til de store muskler, unødvendige processer som fordøjelse, spytproduktion mv stopper. Vores evne til kognitivt at bearbejde indtryk og træffe beslutninger mindskes. Finmotoriske evner og koordinering kan ikke længere tilgås. Den ”kemiske cocktail” der frigøres er bl.a. med adrenalin og kaldes også et adrenalin-dump. Er man ikke bekendt med denne følelse kan det opleves ganske ubehageligt og overvældende i sig selv.

Frys

Overstiger påvirkningen ens mentale kapacitet, fastholdes man i rædsel uden mulighed for at kunne flygte/kæmpe, svarende til at træde på speederen og bremsen samtidigt, så kan kroppens sidste forsvarssystem iværksættes i form af en frysningsreaktion/tonisk immobilitet. Det parasympatiske system(bremsen) overtager nu balancen i kroppen.
Pulsen falder drastisk, kroppen paralyseres og udskiller smertelindrende stoffer og flere beretter her om at glide væk i en anden bevisthedstilstand, man er dissocieret.
I denne tilstand er man fysisk imobiliseret, smertelindret og ikke i stand til at sige fra eller gøre modstand.
Denne tilstand vælger man ikke selv med sin kognitive del af hjernen, det sker som en automatiseret og sidste respons på en påvirkning kroppen ikke kan håndtere. Eftervirkningerne kan/vil skabe et traume i kroppen.
Stressreaktioner oven på chok og traumer er stadigvæk et felt, hvor metoderne til håndtering er relativt nye og holdningerne hertil delte. Ikke desto mindre er det væsentligt at der tages hånd om sådanne traumatiske oplevelser, idet de ellers kan blive hæmmende for ens fremadrettet liv.

Del 6: Sidste udvej, brug af magt

Sidste afvisning vil være fysisk.
Sagt på en anden måde, man skal bruge magt for at stoppe overfaldet, hvad enten overfaldet er igang eller nært forestående. Brug af nødværge skal ske indenfor lovens rammer. En for offensiv respons kan/vil medføre en efterfølgende voldsdom. En for defensiv respons kan medføre at overfaldet ikke standses. Der er ingen der kan guide eller råde dig i netop dette øjeblik. Først bagefter hændelsen, i bagklogskabens ulideligt klare lys, vil dine handlinger blive vurderet af folk som ikke var til stede.

I det øjeblik man beslutter sig for at handle på en given trussel, skal man overgå krænkeren i kontrolleret kold vrede og klinisk effektivitet.
Alene ordene her vil være kontroversielle, men i det tilfælde, hvor magt er den eneste løsning, skal man være villig til at mønstre dette i sig selv. I den aktive forsvarshandling udgør din mentale indstilling 90 % af løsningen, de fysiske færdigheder 10 %.
Man skal nu selv anlægge en rovdyrs-attitude og se overfaldsmanden som byttet. Man skal være i stand til at gøre skade på et andet menneske, dette hurtigt og overvældende, tilstrækkeligt til at man selv kan komme væk eller som minimum standse overfaldet, hvis flugt ikke er muligt. Mange har en ide om, hvad de vil gøre og har også italesat dette for sig selv og andre. Desværre kommer der ingen ”kamp-fe” og sætter sig på ens skulder i det øjeblik man har brug for det. For de få vil det være naturligt at gøre fysisk og mental modstand, men for de fleste vil dette være meget svært at navigere og agere i, hvorfor en frysningsrespons kan blive kroppens svar på påvirkningerne. For at kunne stå i oprørt hav, skal man starte på smult vande.

Det samme gælder her, tolerancetærsklen for at kunne agere i en konfrontation skal for de fleste udvides og trænes under et stigende emotionelt og fysisk pres. Selvforsvar er reelt ikke kampsport eller kampkunst. Der er rigtig meget positivt at tage fra begge grene, specielt fra kampsportens verden, hvor man får en fysisk forståelse for at ramme andre og selv blive ramt. Hvis selvforsvarstræningen ikke indeholder ægte fysisk modstand, vil der blive skabt en falsk tryghed.


I en reel overfaldssituation er det i høj grad også de emotionelle faktorer der skal håndteres og trænes, hvilket som udgangspunkt IKKE er fokuspunktet i en arrangeret kamp med et veldefineret regelsæt eller i en traditionel kampkunst som ofte er baseret på traditioner og høj præcision på ofte komplicerede teknikker udført ved et lavt stressniveau.

De teoretiske elementer er afgørende. Her principper i undgåelse men i høj grad også ”mindset”, nedskalleringsteknikker, grænsesætning, strategi/situationskontrol, brug af stemmen, brug af improviserede våben, lovens rammer, skallering i brug af magt, forsvar mod våben, exit-strategier, flere modstandere, førstehjælp, mv.

De fysiske værktøjer skal kunne læres hurtigt, være få, simple og grovmotoriske, således at de kan anvendes af de fleste med et fornuftigt resultat under ekstrem stress.

error: Content is protected !!