Et ”NEJ” bør kunne stå alene, det skal IKKE understøttes af en begrundelse! Men et verbalt NEJ! er ikke altid nok…
Når vi kommunikerer, så sker ca. 60 % med vores kropssprog, 30 % er stemmeføringen i det vi siger og de sidste 10 % er det vi siger. Skal et givent budskab ud over disken, så skal kropssproget, og stemmeføringen følge med.
Det kræver øvelse at sætte sig selv fri til at kunne bruge stemmen og kroppen samt finde timingen heri.
Det er en individuel grænse der skal øves og for nogen er det ganske svært, idet der stadigvæk hersker et misforstået høfligheds-kodex som bremser for denne indledningsvise men vigtige afgræsning.
Relationen mellem offer og krænker i voldtægtssager er jævnfør det kriminalpræventive råd fordelt ca. således: (Offerundersøgelse 2005-2019, Det Kriminalpræventive Råd)
- 40 % Nuværende eller tidligere partner
- 31 % Bekendt i kort tid (mindre end 24 timer) eller ven/kammerat
- 1 % Andet familiemedlem
- 28 % Helt ukendt gerningsperson.
Groft skitseret så er der således i over 70 % af tilfældene en relation mellem den der krænker og den der bliver krænket. Paraderne vil her være mere nede og det vil være en anden opgave at sige fra, ligeledes vil afstanden fysisk ofte være mindre og situationen dermed også sværere at komme væk fra.
Grænsesætning og grænseoverskridning
Hvorfor er der mennesker der krænker? Hvad kan gøres for at forhindre dette?
Fornemmelse for egne grænser er grundlæggende for en sund og afstemt kontakt med andre mennesker.
Groft trukket op så er det forældrene der lærer deres børn sunde grænser og kunne mærke sig selv. Det kræver at forældrene er sundt afstemt og kender deres egne grænser.(Tilknytningsteorien, John Bowlby m.fl)
Hvis man som barn og ung er udsat for mange græseoverskridende handlinger, fysisk eller verbal vold samt aggression, så er det sandsynligt man allerede som barn/ung lære at udholde grænseoverskridende adfærd fra andre, eller også krænker man selv. Ens evne til at afstemme med et andet menneske bliver nedsat. (mentaliseringsevne)
Der er en cirkulær sammenhæng i generationerne, ligeledes i mønstre der gentages hos såvel den krænkede som den der krænker. Ofte mønstre som ikke er erkendt af den enkelte.
Det kræver et målrettet og ofte terapeutisk arbejde at finde og bryde disse uhensigtsmæssige familiemønstre. Det kan ikke løses alene ved oplysningskampagner, opdragelse i skoleregi eller lignende tiltag, hertil er de grundlæggende traumer alt for dybt funderet i det enkelte menneske og i de enkelte familier.
”Traumer er den usynlige kraft, der former vores liv. Det former den måde, vi lever på og den måde vi forstår verden på” Citat: The Wisdom of Trauma, Dr Garbor Maté