Instruktion udføres af Niels Thorald Rasmussen – Instruktør ved THOR self-protection Copenhagen.
Selvforsvar er et alvorligt emne som behandles seriøst og grundigt. En stor del af træningen består af teori og information. I undervisningen er der et stort fokus på, hvordan man undgår konfrontationer, og der gives en grundig indføring i de følelser og stemninger, der opstår når vold og agression finder sted, samt hvordan man som deltagere eller blot betragtere håndterer dette konstruktivt.
Selve træningen er typisk opbygget i lag med enkle principper, som til sidst sættes sammen til scenarier. Hvis man skal have tillid til, at ens fysiske og psykiske evner kan håndtere en given situation, så kræver det, at man har oplevet og gennemført noget, der kan minde om selve situationen. Her inddrages forsvar/muligheder mod våben, flere modstander, komprimerede situationer og tilført stress.
Vi kan kun “efterligne” forskellige situationer, men vi tilstræber at gøre dette så livagtigt som muligt.
I træningen og undervisningen tages der afsæt i de lovformelige rammer for selvforsvar. Dette trænes tilsvarende i scenarietræningerne med varierende modstand fra momenterne således at alle for indøvet ikke at bruge for meget magt i situationen. De væsentligste punkter fra straffeloven samt retsplejeloven kan hentes her:
- 1992 – Startede med træning af kampkunst, dette on/off frem til 2015
- 2014 – Fokus på de mere principelle tilgange til et realistisk selvforsvar
- 2015 – Seminar i Bochum, Instruktør Richard Dimitri: “The Shredder”/Weapons
- 2017 – Seminar i Bochum, Instruktør Richard Dimitri: “Fundamentals/Multiples”
- 2018 – Seminar i Gummersbach, Instruktør Randy King: “Kommunikation i konflikter/forsvar mod kniv”
- 2018 – Gruppe etableres i København
- 2020 – Full Instructor, Urban Combatives
- 2022 – Masterclass for instruktører i selvforsvar for kvinder
- 2023 – Masterclass i trauma informed violence prevention. Pamela Armitage og Richard Dimitri.
- 2023 – Empathetic Conflict Management. Trisat